Ungdomskor

SÆBY KIRKES UNGDOMSKOR

Er du en sangglad pige eller dreng, der har lyst til at synge i et godt fællesskab og samtidig tjene lidt lommepenge, så er dette måske noget for dig!

Hvis du går i 4. klasse eller derover, er der mulighed for at synge i Sæby Kirkes Ungdomskor.

Vi synger både salmer, danske sange, klassisk og popsange.

Vi arbejder med at træne stemmen, så den lyder endnu bedre, og vi øver os i at synge kanon og flerstemmigt. Vi lærer også lidt om noder og rytmer på en sjov måde. Midtvejs i korprøven holder vi pause, hvor vi hygger os med lidt lækkert at spise og drikke.

Vi øver torsdage kl. 15.00-16.30 i Klosterfløjen ved Sæby Kirke. Første gang efter sommerferien er torsdag den 20. august.

Ca. en gang om måneden medvirker koret ved søndagsgudstjenesten kl. 10.00 eller til Børnekirke onsdag kl. 17, og et par gange om året synger vi ved en koncert.

For gudstjenester/koncerter får du kr. 100,- pr. gang.

Fra 8. klasse er der mulighed for at blive optaget i Kirkekoret.

Hvis du vil meldes ind i ungdomskoret eller høre nærmere, kan du kontakte korleder Anne Risager Nielsen på tlf. 22 17 12 02 eller e-mail: anne.risager.nielsen@gmail.com