Kyndelmissegudstjeneste

Ca. 40 dage efter jul tager vi den gamle tradition op og fejrer, at lyset er kommet til verden for at fordrive mørket. Derfor vil hele gudstjenesten være bygget op omkring lyset og læsninger om lyset. Kirkens lysglobe har denne aften en central plads, og alle kan deltage i lystæn­dingen. Kirkens kor medvirker også i gudstjenesten, hvor også musikken har en fremtrædende plads.

I den tidlige kristne kirke i Rom lagde man vægt på, at Kristus var et lys for hedningerne, og derfor blev kyndelmisse den fejring, hvor man indviede lys til brug i kirke og hjem for hele året. De indviede lys blev i familierne betragtet som en stor skat, og de blev tændt, når der var tordenvejr, eller ved barselssenge og dødslejer. I dag indvier vi ikke længere lys, men vi takker for, at lyset er kommet til verden.

Når vi i vores kirke fejrer kyndelmisse, lægger vi vægt på, at den er som et genskin af julen. I julen hører vi om lyset, der sprænger mørket, oplyser ethvert menneske og viser os nåden og sandheden. Det er der god mening i at blive mindet om midt i den lange og mørke vinter, hvor længslen efter lys og varme er størst. Vel er vinteren nu streng, men foråret er på vej!